Papyrusen med dens tre læselige kolonner, blev fundet 1855 i Saqqâra i Ægypten. Man formoder, at digtet oprindelig havde ti strofer med hver fjorten vers. Av den første kolonne, hvor der bl.a. genfortælles myten om Herakles’ drab på hippokoontiderne, er der desværre kun bevaret den højre halvdel. De følgende to kolonner, hvor koret taler om sig selv og anledningen for digtet, er derimod så godt som fuldstændige.
Det fremgår ikke klart av den overleverede tekst, hvilken gudinde digtet var helliget. Hun ser ud til snart at blive kaldt Aotis (”morgengudinden”), snart Orthia (enten ”opdragersken” eller ligeledes ”morgengudinden”). Det er imidlertid uvist, om der er tale om Artemis Ortheia, Helena eller en helt tredje gudinde.
| |
|
|
ἔστι τις σιῶν τίσις· |
Straffen kommer jo til sidst. |
|
ὁ δ᾽ ὄλβιος, ὅστις εὔφρων |
Men salig er han der muntert |
|
ἁμέραν [δι]απλέκει |
lever livet uden gråd. |
|
ἄκλαυτος· ἐγὼν δ᾽ ἀείδω |
Men det er nu Ágidos lys |
40 |
Ἀγιδῶς τὸ φῶς· ὁρῶ |
jeg skal synge om. For hun |
|
.᾽ ὥτ᾽ ἄλιον, ὅνπερ ἇμιν |
er solens pendant og kalder |
|
Ἀγιδὼ μαρτύρεται |
den som vidne frem for os. |
|
φαίνεν· ἐμὲ δ᾽ οὔτ᾽ ἐπαινὲν |
Men korets berømte leder |
|
οὔτε μωμέσθαι νιν ἁ κλεννὰ χοραγὸς |
la’r mig hverken rose eller dadle hende. |
45 |
οὐδ᾽ ἁμῶς ἐῆι· δοκεῖ γὰρ ἤμεν αὔτα |
Hun ser nemlig selv fortrinlig ud, nøjagtig |
|
ἐκπρεπὴς τὼς ὥπερ αἴτις |
som en hoppe man har stillet |
|
ἐν βοτοῖς στάσειεν ἵππον |
midt iblandt de græssende flokke, |
|
παγὸν ἀεθλοφόρον καναχάποδα |
kraftig, med tordnende hove og sejrrig, |
|
τῶν ὑποπετριδίων ὀνείρων· |
som i en drøm der er skjult bag klippen. |
|
|
|
50 |
ἦ οὐχ ὁρῆις; ὁ μὲν κέλης |
Jamen se: den ene er |
|
Ἐνετικός· ἁ δὲ χαίτα |
en venetiansk galophest, |
|
τᾶς ἐμᾶς ἀνεψιᾶς |
medens Hagesíchora |
|
Ἁγησιχόρας ἐπανθεῖ |
vor egen kusines hår |
|
χρυσὸς [ὡ]ς ἀκήρατος· |
blomstrer rent som guld. |
55 |
τό τ᾽ ἀργύριον πρόσωπον, |
Og ja, hendes sølverne |
|
διαφάδαν τί τοι λέγω; |
ansigt taler for sig selv. |
|
Ἁγησιχόρα μὲν αὕτα· |
Så vidt Hagesíchora selv. |
|
ἁ δὲ δευτέρα πεδ᾽ Ἀγιδὼ τὸ εἶδος |
Ágido er nummer to hvad skønhed angår, |
|
ἵππος Εἰβηνῶι Κολαξαῖος δραείήται· |
løber som en skythisk hest imod en lyder. |
60 |
ταὶ Πελειάδες γὰρ ἇμιν |
De Plejader dyster med os |
|
Ὀρθρίαι φᾶρος φεροίσαις |
mens vi bær’ gudindens kjole, |
|
νύκτα δι᾽ ἀμβροσίαν ἅτε Σίριον |
og de rejser sig sammen med Sirius |
|
ἄστρον αὐειρομέναι μάχονται· |
i den udødelige nattetime. |
|
|
|
|
οὔτε γάρ τι πορφύρας |
For alt purpur der var til, |
65 |
τόσσος κόρος ὥστ᾽ ἀμύναι, |
ku’ ikke beskytte hende, |
|
οὔτε ποικίλος δράκων |
lige så lidt en kunstlet orm |
|
παγχρύσιος, οὐδὲ μίτρα |
av guld og et lydisk hårbånd, |
|
Λυδία, νεανίδων |
der er største mode blandt |
|
ἰανογ[λ]εφάρων ἄγαλμα, |
violøjed’ unge piger, |
70 |
οὐδὲ ταὶ Ναννῶς κόμαι, |
eller hende Nánnos hår |
|
ἀλλ᾽ οὐ[δ᾽] Ἀρέτα σιειδής, |
og Áreta, guders lige, |
|
οὐδὲ Σύλακίς τε καὶ Κλεησισήρα, |
eller Sýlakis eller Kleësiséra. |
|
οὐδ᾽ ἐς Αἰνησιμβρ[ό]τας ἐνθοῖσα φασεῖς· |
Du går ikke til Ainesímbrota og siger: |
|
Ἀσταφίς [τ]έ μοι γένοιτο |
"Bare Ástaphis holdt av mig, |
75 |
καὶ ποτιγλέποι Φίλυλλα |
gid Philýlla kigged’ på mig, |
|
Δαμαρ[έ]τα τ᾽ ἐρατά τε Ἰανθεμίς· |
søde Damáreta eller Iánthemis." |
|
ἀλλ᾽ Ἁγησιχόρα με τείρει. |
Nej, Hagesíchora gør mig svimmel! |
|
|
|
|
οὐ γὰρ ἁ κ[α]λλίσφυρος |
Er det ikke her vi har |
|
Ἁγησιχ[ό]ρ[α] πάρ᾽ αὐτεῖ, |
Hagesíchoras smukke ankler? |
80 |
Ἀγιδοῖ.... αρμένει |
Hun står tæt på Ágido |
|
θωστήρ[ιά τ᾽] ἅμ᾽ ἐπαινεῖ. |
og lovpriser vores højtid. |
|
ἀλλὰ τᾶν [..]... σιοὶ |
Guder, modtag denne bøn, |
|
δέξασθε· [σι]ῶν γὰρ ἄνα |
thi guderne gør jo fyldest. |
|
καὶ τέλος· [χο]ροστάτις, |
Vores træner – med forlov, |
85 |
εἴποιμί κ᾽, [ἐ]γὼν μὲν αὐτὰ |
for jeg er jo ikke andet |
|
παρσένος μάταν ἀπὸ θράνω λέλακα |
end en lille pige der forgæves hyler |
|
γλαύξ· ἐγὼ[ν] δὲ τᾶι μὲν Ἀώτι μάλιστα |
som en ugle. Det er ikke mindst Aótis |
|
ἁνδάνην ἐρῶ· πόνων γὰρ |
jeg vil glæde. Hun har nemlig |
|
ἇμιν ἰάτωρ ἔγεντο· |
været læge for vor kummer |
90 |
ἐξ Ἁγησιχόρ[ας] δὲ νεάνιδες |
Men det er hos Hagesíchora pigerne |
|
ἰρ]ήνας ἐρατ[ᾶ]ς ἐπέβαν· |
har fundet vej til den dejlige fred. |
|
|
|
|
τῶ]ι τε γὰρ σηραφόρωι |
Linehesten fører an, |
|
..]τῶς εδ........... |
de andre i spandet følger; |
|
τ[ῶι] κυβερνάται δὲ χρὴ |
på et skib er det især |
95 |
κ[ἠ]ν νᾶϊ μάλιστ᾽ ἀκούεν· |
kaptajnen hvis ord man lyder. |
|
ἁ δὲ τᾶν Σηρην[ί]δων |
Ganske vist er hendes sang |
|
ἀοιδοτέρα μ[ὲν οὐχί, |
nok ikke sireners lige, |
|
σιαὶ γάρ, ἀντ[ὶ δ᾽ ἕνδεκα |
– de er jo guder – men de ti, |
|
παιδῶν δεκ[ὰς ἅδ᾽ ἀείδ]ει· |
de synger så godt som elleve, |
100 |
φθέγγεται δ᾽ [ἄρ᾽] ὥ[τ᾽ ἐπὶ] Ξάνθω ῥοαῖσι |
og de lyder som en svane midt på floden |
|
κύκνος· ἁ δ᾽ ἐφειμέρωι ξανθᾶι κομίσκαι |
Xanthos. Hun er med sin skønne blonde hårpragt |
| |
[ ] |
[...] |
| |
[ ] |
[...] |
| |
[ ] |
[...] |
105 |
[ ] |
[...]. |